Rebelsigvej 12
Rebelsigvej 12, 1966. Skrevet af Birger Henriksen.
Året for ejendommens opførelse kender vi ikke med sikkerhed, men der er nok tale om et tidspunkt i 1890’erne. Ejendommen er bygget af Thomas Duus gift med Ane Cecilia og lå der hvor der er P-plads for pendlere ved afkørsel 71 på E20. Vi har også kendskab til et andet par, Margrethe og Marius Petersen.


Den næste ejer er Ole Fisker Olesen (1888-1971). Mellemnavnet “Fisker” skulle indikere, at han drev lidt handel med fisk for at supplere indtægterne fra landbruget. Han var gift med med Andrea (1892-1963). Sammen fik de 9 børn. Ole Fisker Olesen flyttede i 1944 “op i byen” hvor han byggede Tjørnealle 11. Den ældste af de 9 børn, Ole Olesen (1916-2000), overtog herefter ejendommen. Han var gift med Karen Kirstine (1917-1998) bedre kendt som Kaja Olesen. Sammen fik de 3 drenge: Kurt, Ole og Poul Erling. Den sidste ejer vi kender til er Jan Christensen. Ejendommen blev revet ned i begyndelsen af 1990’erne for at gøre plads for E20 mellem Kolding og Esbjerg.


Se også: https://arkiv.dk/vis/1256755