Hovedvej A1, 49

Familien Nelly ogViktor Jessen, Skrevet af Birger Henriksen

Ejendommen blev opført i 1882 af en Hans Nissen. Vi gør stop ved ejer nr. 5: Johannes Theodor V. Jessen, (1872-1927) skomager og husmand gift med Mette Marie (1876-1957). Sammen får de 8 børn: Anne Kirstine (f 1899), Arnold Vinhardt (f 1901), Maria (f.1903), Helga (f 1906), Valdemar (f. 1908), Viktor (1911), Ella (f. 1913), Hartvig (f. 1916). Da de mister deres første barn, bliver de, af præsten, opfordret til at tage et plejebarn. De får en 9 – årig pige, Laura Markmann, fra det indre København. Hun bliver gift med den navnkundige Niels Th Iversen, ham med Vøgaslund. Læs mere om Laura og hendes ægteskab i Sam. Højst Petersens artikel:“Ham Niels Th og Vøgaslund”

Viktor Jessen overtager (efter moderen) ejendommen og får sammen med sin hustru Nelly 3 drenge: Kaj (1940-2004), Egon (1941-2017) og Vagn (1952-1985). I 1947 flytter flytter familien til Bækmarkvej 6 og bor der indtil 1967 hvor de bygger hus på kærvej 11. Vagn bliver gift og får en søn men han dør af kræft i en meget ung alder. Kaj og Egon bli’r ikke gift og får ingen børn. De bliver boende i huset indtil deres dages ende.

Hovedvej A1, 49 står tom i en del år og bliver slutteligen købt af Ole Møller Mortensen, Vejrup Maskinstation, i 2024. Kort tid herefter bliver ejendommen revet ned.