Frysehuse i Vejrup Sogn

Billedet øverst er frysehuset i Vejrup

En fortælling fra før fryseren blev ”hver mands eje”. Fortalt af Anna Schultz, fotografering og opsætning af tekst og
billeder: Birger Henriksen, januar 2019.

Frysehuse i Vejrup sogn Der har i sognet været fire såkaldte frysehuse placeret spredt ud over sognet: et i Vejrup by, et i Øster Vejrup, et i Vester Vejrup og et i Grisbæk. De er alle bygget omkring 1950. Man skal forestille sig, at der dengang ikke fandtes hjemmefrysere og køleskabe, og at der heller ikke var supermarkeder med køle- og frysediske, hvor man kunne købe fersk kød. Selvfølgelig var der slagterbutikker, også i Vejrup, men på landet havde de fleste gårde og huse fundet plads til i hvert fald en gris og et par høns.

Grisen blev som regel slagtet om efteråret, når det begyndte at blive koldere i vejret, så kødet kunne holde sig lidt, og der ikke var så mange fluer. Så blev der sendt bud efter hjemmeslagteren, og der var travlhed hele dagen. Der skulle varmes vand til skoldning, eller det kogende vand skulle hentes i mælkejunger på mejeriet i Endrup eller Vejrup, og der skulle gås til hånde, når grisen blev slagtet. Der skulle tappes blod til blodpølse, og grisen skulle skoldes i det store kar og børsterne skrabes af. Den skulle hænges op på en stige, så indvoldene kunne tages ud, og den kunne køle af, inden den skulle parteres. Mens grisen kølede lidt af, var det tid til frokost med sild og snaps. Bagefter skulle der parteres, hakkes og laves medisterpølse. Dette tog det meste af dagen. Så kølede kødet mere af hen over natten, og næste morgen måtte husmoderen i gang igen. Tidligere kunne man kun gemme kød ved at salte, røge eller henkoge det. Langt det meste blev saltet i det stor sulekar, og der lå det i saltlagen, indtil man skulle bruge det. Hvis det var blevet meget salt, vandede man det lidt ud, inden man tilberedte det. Når man nåede hen på sommeren har det nok været en lidt trist affære at sætte tænderne i stegeflæsket.

Frysehusenes æra sluttede, efterhånden som hjemmefryserne holdt deres indtog i hjemmene, de fleste steder sidst i 1960’erne, andre steder holdt man længere ved. Nogle steder brugte man i starten boksen i frysehuset i spidsbelastningsperioder, hvor det kneb med plads i hjemmefryseren.

Frysehusene i Vejrup sogn var alle andelsforetagender, hvor man ejede bygninger og inventar i fællesskab og hæftede solidarisk for økonomien.
Vejrup sognearkiv er i besiddelse af protokoller og kassebøger fra nogle af de lokale andelsfrysehuse, andre er forsvundet undervejs.

Grisbæk frostbox-central er stiftet d. 9. september 1949. På den stiftende generalforsamling valgtes Kristian Thomsen, Jørgen Hansen og Katrine Larsen. Det blev besluttet, at bestyrelsen måtte supplere sig med to, hvis der blev 16 medlemmer. Desuden blev det enstemmigt vedtaget, at anlægget skulle betales over 10 år. Vedtægterne , som blev vedtaget på generalforsamlingen, er underskrevet af 27 personer.
På bestyrelsesmødet d. 25. 09. 1949 blev Kristian Thomsen valgt til formand og Aksel Christensen blev kasserer. Bestyrelsen var blevet suppleret med to medlemmer: Astrid Hougaard og Aksel Kristensen. Det besluttedes at påbegynde opførelsen af et anlæg med 16 bokse.Af et bestyrelsesreferat fra 4. april 1950 fremgår det, at byggeriet da er så langt fremme, at man kan se, at anlægssummen bliver på 17.458 kr. eller 1092 kr. pr.. Boks. Der var optaget et lån på 10.000 kr. i Varde Bank, som skulle afdrages over 10 år og forrentes med 4½ % foreløbigt, ellers med 1% over indlånsrenten. Rengøringen blev fordelt mellem boksenes indehavere med en måned ad gangen.

Af et bestyrelsesreferat fra 18. oktober 1950 fremgår det, at garantiåret udløber omkring 1. februar 1951, og derfor skulle der tages stilling til om lågerne skulle fornys. Hvordan det forløb, nævner protokollen intet om. Herefter indeholder protokollen kun referater fra generalforsamlinger. På generalforsamlingen afholdt hos Jens Brinck d. 16. juni 1973 blev det besluttet at nedlægge Grisbæk frostbox. Bestyrelsen skulle afvikle anlægget inden 1. august samme år. Af papirerne fremgår ikke, hvor frysehuset var placeret, men ifølge andre kilder har det ligget ved Grisbækvej 13.

Kokvad andelsfryseri.
Den 9. juni 1950 afholdtes møde på Vejrup Kro efter indbydelse af Nordisk Køleteknik ved repræsentant Niels Berg, Bramming. Til bestyrelsen valgtes Emil Danielsen, Cenius Sommerlund og Thomas Hansen. Der blev afsluttet handel om køb af fryseboks med 15 bokse + lynfryser til en samlet pris af 9540 kr. Boksen blev købt til levering i løbet af 6 til 8 uger. Byggegrunden blev skænket af Emil Danielsen. Den 23. juni 1950 afholdtes bestyrelsesmøde. Cenus Sommerlund valgtes til formand og Thomas Hansen som kasserer. Emil Danielsen blev sekretær. Det besluttedes at rette henvendelse til Laurids Jensen, Bøel om at sætte huset op. Man var endvidere i gang med at undersøge lånemuligheder.

Fredag, d. 24. august afholdtes møde for alle andelshavere. Formanden oplyste at boksene var installerede og klar til brug. Der var optaget lån i Varde Bank på 10.000 kr. som skulle afdrages over 10 år med 500 kr. halvårligt og en rente på 5%. Der blev foretaget lodtrækning om numrene på de forskellige bokse. Der blev enighed om at rengøring af huset skulle gå på omgang mellem andelshaverne for en uge ad gangen.
Andelshavere ved start var: Mary og Martin Vedsted, Alma og Frands Søndergaard, Dorthea og Emil Danielsen, Alma og Niels Hansen, Katrine og Augustinus Andersen, Marie og Cenius Sommerlund, Kirstine og Thomas Hansen, Jørgine og Lorentzen Jørgensen, Anita og Poul Hansen, Dagmar og Hans Sommerlund, Frederikke og Ingvardt Nissen, Kaja og Ole Olesen, Kirstine og Thorvald Pedersen, Agnethe og Erhardt Sørensen, Peder Iversen. I 1968 er der på generalforsamlingen et punkt om opløsning af selskabet. For nedlæggelse stemte 10, imod stemt 7. Da der skulle være 3/4 af de afgivne stemmer for, hvis anlægget skulle nedlægges, valgte man at fortsætte. På generalforsamlingen i 1970 besluttedes det, at ikke benyttede bokse skulle lejes ud. På generalforsamlingen d. 11.2.1976 besluttedes ophævelse af foreningen med 8 stemmer for og 1 imod. På en ekstraordinær generalforsamling blev det godkendt, at andelsfryseriet blev skødet tilbage til ejendommen, det var udstykket fra, På daværende tidspunkt tilhørende Andreas K. Pedersen (Rebelsigvej 7).

Vibæk frysehus.
Der findes ingen bevarede protokoller og kassebøger for anlægget. Indlægget bygger på erindringer fra Dagmar og Henry Madsen, Vester Vejrupvej 18 og Erik Schultz, Dannesvej 2. Da man var blevet enige om, at man ville have et frysehus i den vestlige ende af sognet, skulle man have fundet ud af, hvor det skulle placeres. Hans Madsen (V.Vejrupvej 18), tilbød, at det kunne bygges på hans jord, men Niels Hansen (V.Vejrupvej 16) ville også godt lægge jord til, og han ville også gerne passe huset. Det kom til afstemning, og frysehuset blev placeret ved V.Vejrupvej 16.
Frysehuset blev oprettet på andelsbasis og indeholdt 10-12 bokse. Følgende husstande var med fra start: På Vibækvej: Niels Poulsen (nr. 19), Kristian Lauridsen (nr. 21). På V.Vejrupvej: Johan Johansen (nr. 3), Hans Medom (nr. 6), Peter Sørensen (nr. 9), Bernhardt Nissen (nr. 10), Hans Ibsen (nr. 12), Niels Hansen (nr. 16), Hans Madsen (nr. 18). På Dannesvej: Peder Schultz (nr. 2), Mathias Poulsen (nr. 3). Der har været flere andelshavere, men det er usikkert hvem. Der var andelshavere, der havde en halv boks. Niels Hansen var formand og Hans Madsen var kasserer. Når måleraflæseren kom rundt i området hver måned og aflæste elmålerne og opkrævede penge for strømmen, havde han altid først været i frysehuset, og så kom han ind hos Hans Madsen og fik pengene.

Indretning:
Der var indgang i gavlen ud mod vejen, og man gik op ad et eller to trin, når man kom ind. Selve boksene stod midt i rummet og var hævet op fra gulvniveau. De havde adgang oppefra som en kummefryser. Modsat indgangen var kompressoren.

Vejrup og omegns frostboxcentral.
Frysehuset i Vejrup lå, og ligger stadig, ved Kærvej, placeret lige bag kroen, nu købmanden. I dag fungerer det som udhus for nr. 2. Datoen for stiftende generalforsamling fremgår ikke af protokollen, men der er afholdt generalforsamling d. 24.7.1950, hvor bestyrelsen + 3 medlemmer er mødt op. Af referatet fremgår kun, at regnskabet er godkendt, så stiftelsesdagen må ligge tidligere. Af medlemslisten fremgår, at der er betalt for boksene allerede i december 1949. Ifølge regnskabet, aflagt på generalforsamlingen i 1950 har der været et lån i Varde Bank på 18.500 kr., og der har været 24 betalende medlemmer. Der har været udgifter til Frigidaire, Esbjerg, 4.620 kr. til murer Hermansen, 762,45 kr. til elektriker Poulsen, 231,75 kr. til blikkenslager og 41 kr. til smed Sørensen. Af protokollen fremgår, at medlemsinteressen på generalforsamlingerne har været lille, og mødeaktiviteten i bestyrelsen ikke har været overvældende. Tingene har fungeret, så der har ikke været behov for den store mødeaktivitet. Igennem de 36 år frysehuset i Vejrup eksisterede var formanden den samme, nemlig smedemester Kristian Sørensen.

Af en avisartikel og en politirapport fremgår det, at der i frysehusets sidste år, var en del indbrud og hærværk. Politirapporten fra 31. juli 1982 beskriver hændelsen: En rude knust i bygningen. 20 fryseboxe ud af 24 opbrudt og låsene er ødelagt. Værdi i alt ca. 5.000 kr. Ifølge avisartiklen fra 1986 har der været flere indbrud, og det har været medvirkende til lukningen af frysehuset i Vejrup. Der er blevet stjålet en del frostvarer, men som det fremgår af artiklen, har tyvene ikke været vegetarer, for det var ikke frugt og grønt, der blev stjålet, for kalve– og flæskestegen har haft større interesse. Det var også sket, at anden eller gåsen var havnet på det forkerte bord. Lukningen i Vejrup sluttede en epoke, da frysehuset var det sidste af de oprindeligt fire i sognet.

Daglig brug af frysehuset:
Når der var slagtet, slap man nu for at salte og henkoge alt kødet. Man kunne i stedet fryse stege, koteletter og lignende ned. Der var dog stadig en del arbejde i forbindelse med slagtningen. Nu skulle kødet pakkes ind, først i vokspapir og så i brunt papir, og så skulle der snor udenom til at holde sammen på det hele, og der skulle skrives på pakkerne, hvad der var i. Man skal huske på, at der i den første lange tid ikke var noget, der hed plasticposer. For at holde styr på, hvad man havde tilbage i frysehuset, brugte man ofte kuponhæfter med numre, og her skrev man, hvad der var i pakkerne, og hver gang man hentede en pakke, rev man nummeret ud, så man hele tiden kunne føre regnskab. Efterhånden begyndte man også at fryse grøntsager og frugt ned i stedet for henkogning, også dette sparede en hel tid, og tingene bevarede smagen bedre. Hver boksindehaver var udstyret med en nøgle til yderdøren og en til hængelåsen på boksen. Ofte var det børnene, der blev sendt i frysehuset for at hente kødet til næste dags middag. Konerne gjorde rent på skift en måned ad gangen. Det har nok været det bedst rengjorte rum i omegnen, for man satte en ære i, at det var i orden. Da Cecilie og Peder Nissen overtog ejendommen V.Vejrupvej 10, var Cecilie ikke klar over, at det var hendes måned, og det var flovt, at der ikke var blevet gjort rent!

Frysehusets endeligt:
Frysehusene havde en forholdsvis kort levetid. Hvornår frysehuset i Vibæk er nedlagt vides ikke, men formentlig en gang i løbet af 1960’erne, hvor køleskabe og hjemmefrysere blev mere almindelige. Dagmar Madsen fortæller: Hun skulle føde, og dengang foregik det hjemme. Jordemoderen var selvfølgelig på kost. Uheldigvis var koteletterne, som blev hentet i frysehuset, fordærvede. Det var meget pinligt! Derefter fik familien hjemmefryser. Der gik rygter om, at Niels Hansen skruede ned for kompressoren, så temperaturen steg i boksene. På den måde har han holdt udgifterne nede!

Frysehusets videre skæbne:
Efter nedlæggelsen har det stået ubrugt hen i en halv snes år. Da ejendommen V.Vejrupvej 16 i 1972 blev nedlagt og jorden delt mellem Peder Schultz, Dannesvej 2 og Henry Madsen, V.Vejrupvej 18, lå frysehuset på den del af jorden som Peder (min svigerfar) overtog. Først i 1980’erne blev inventaret rykket ned, og huset blev anvendt som læskur for får, og senere, da Erik og jeg overtog gården, har der også i perioder gået ammekøer og stude. Folk sagde, at når de kørte forbi en mørk aften, kunne de se nogen lysende øjne i åbningen! Det var dyrene, som stod i ly for vejret. Det nedtagne inventar fandt også anvendelse, bl.a. blev lågerne brugt til opsamling af gødning under burene med vores angorakaniner, der hvor vi tidligere boede.

I dag har V.Vejrupvej 16 overtaget frysehuset, og det fungerer som hønsehus. Dog har brugen som hønsehus haft en pause, da et pizzabud fra Bramming torpederede det en mørk aften lige inden nytår for en del år siden.