Annexgården, Annexgade 3      

Skrevet af Anna Schultz 2017
Annexgården bygget 1895 som afløser for den gamle Annexgård, der lå der, hvor man opførte Vejrup Andelsmejeri i 1892. Gården var på ca. 39 ha. Annexgården hørte oprindeligt under kirken og havde forpligtelser til opstaldning af heste osv. Der har ligget en gård på grunden før. I 1910 udstykkedes 12 ha til A/S Vøgaslund Plantage. I 1965 sælger den daværende ejer. Hans Frøsig; jorden til udstykning.                          

I en beretning fra Johanne Hansen, født i 1908, skriver hun, at hendes far, Thomas Hansen, overtog gården i år 1900.Den var på 70 tdr.l. (knapt 39 ha). Noget af jorden var hede, og der var lidt mose. Der var bygget nyt stuehus i 1895 i forbindelse med Annexgårdens flytning. De gamle udbygninger stod til 1906, hvor der blev ny bygget stald med brandfri lofter. Laden blev bygget af de bedste materialer fra de gamle bygninger. Den gamle gård lå nærmere vejen end den ny. I 1906 giftede han sig med Kristine Lauridsen, der var datter af gårdejer Peter Lauridsen, Grisbæk. De havde gården indtil 1920, hvor de solgte og flyttede til Kirkediget 4A(?) (Møller Thomsen) pga. helbredsproblemer. De havde tre døtre, hvoraf Johanne var den ældste. Hun fortæller videre, at skytteforeningen i Vejrup havde skydebane på gårdens jord, og da skytterne altid var generet af vestenvind ville de gerne have plantet nogle rækker træer for at give læ. Det endte med, at der blev købt 20 tdr.l. (11 ha) omkring skydebanen. Plantningen gik i gang i 1911. Kort efter solgte hendes far de 20 tdr.l. mellem Kærvej og Vøgaslund til Christen Christensen på Lille Lykkesgård. Den del af byen, som ligger vest for vejen syd-nord, og som er bygget før 1920 er bygget på jord fra Annexgården. Herefter var der så godt 20 tdr.l. agerjord (11 ha) og lidt mose i Sdr. Vejrup tilbage. Mosen blev beholdt, så man var selvforsynende med tørv. I stalden var der 6-7 køer, 2 heste, nogle grise, får og høns.

Johanne skriver videre, at Annexgårdens forpligtelser overfor kirken fulgte med. Når præsten kom kørende fra Gørding, skulle der om vinteren være en varm stue, han kunne klæde om i, en varm stald til hans heste, og vognen skulle også ind. Senere blev præsterne kede af gå fra Anneksgården og til kirken i al slags vejr ad en hullet grusvej, og så blev heste og køretøj sat ind i krostalden, eller i Købmandsgårdens stald. Johanne fortæller også, at indtil hun blev født i 1908, havde præsten konfirmandstue i Annexgårdens dagligstue, den blev så flyttet hen på mejeriets kontor, og da det senere blev almindeligt med cykler, cyklede børnene til konfirmationsforberedelse i Gørding. De kunne gøre turen til Gørding, nå hjem til den varme middagsmad og i skole om eftermiddagen.