A/S Vøgaslund Plantage

Artiklen er skrevet af Johannes Holm til Årbogen fra Lokalhistorisk Forening for Brammingegnen 2005. Billedet med udsigt til Vejrup Kirke er taget før omfartsvejen blev en realitet.

Ved gennemgang af den gamle og den første regnskabsbog for Vøgas-Lund Plantage, ses hele forløbet i opstarts fasen rent økonomisk. Det fører for vidt at gentage det hele, men interessant er det at se begyndelsen af tilblivelsen af plantagen. Det ses i det førte regnskab, at man har optaget et lån i Bramminge Bank på 1300,- kr. og Vejrup Sparekasse et lån på 400,- kr. I alt en startkapital på 1700,- kr. Dertil kommer indbetalte aktierater på 1015,- kr. og bidrag fra skytteforeningen på 15,- kr. og en jagtleje på 5,- kr. Det ses også at købesummen er afdraget med 1200,- kr. Købesummen for de 22 tønder land, som nu skulle tilplantes, er ikke nævnt. Regnskabet balancerer med 3023,36 øre og en kassebeholdning på 12,25 øre. Det lyder som beskedne tal, men det er næsten 100 år siden, så det er det langtfra, måske endda efter den tids muligheder, meget store tal.

Thøger Iversen (kasserer) har underskrevet regnskabet den 25 maj 1911 og igen 1912. Den 1 jan. 1913 har hele bestyrelsen været medunderskrivere og som formand er det N. TH. Iversen, Thomas Hansen, Ebbe Hansen, Johannes Jessen og Jens Pedersen, altså den samlede siddende og første bestyrelse. Aktier solgtes for 25 kr. pr. stk.

Ellers ses de normalt forekommende indtægter og udgifter, der har også været tale om et statstilskud på 210,- kr. som næsten gik lige op med en undergrundspløjning, der må være udført af Hedeselskabet, idet de var de eneste der kunne udføre dette arbejde. Et begreb som ”kulturpleje” er slet ikke af ny dato, der er i 1915 ført en udgift på 25,- kr. og købt ”træplanter” for 168,- kr. Der er også bogført en post på indkøb af 170 stk. stempelmærker a` 10 øre. Om det angiver hele aktiebeholdningen er uklart, ligesom det heller ikke fremgår noget om, hvad en aktie dengang kostede. Det er i 1919 det ses, man først der har registreret aktieselskabet i Aktieregisteret med en udgift på 20,- kr. Ellers ses det at man gennem årene løbende har købt træer og buske i større stil til beplantning.
I 1920 var der højvande i kassen, der var nemlig solgt for 599,- kr. juletræer, der står ikke noget om stykprisen, men det må være rigtig mange der er tale om. Oveni har man haft et overskud ved en fest på 220,- kr. så det må siges at være gået rigtig godt.

I 1920 figurerer en aktiekapital på 5000,- opført som et passiv, altså en gældspost. Formuen det år på 186,- kr. Niels Iversen har gennem en længere årrække hvert år fået udbetalt 30,- kr. for pasning og pleje af plantagen. Det tyder jo på han har haft sin daglige gang i området, som jo også var hans hjertebarn. I 1930 har man tjent 20,- kr. ved hugst af hegnspæle, solgt juletræer for 48,- kr. og andre skoveffekter for 177,- kr.

Sidste gang Niels Iversen underskrev regnskabet var i 1935 og der er ført en omkostning på 10,- kr. til ”Krans til Iversen båre” i 1938. (fik udbetalt sine 30,- kr. også i 1936) Han har åbenbart haft en længere sygdomsperiode, på hen ved et par år. Her måtte man altså tage afsked med skaberen og idemanden bag Vøgas-Lund Plantage. Niels Iversen var formand i alle 25 år, på nær ca. 3 år, hvor han blev afløst af M. Thomsen. Han har således set sit livsværk gro op og blive til det, han netop ønskede for byen og dens befolkning.

En mindesten blev sat midt i plantagen, ved festpladsen, rejst af venner til minde om en vidst nok særpræget og meget energisk mand, der var uddannet som landbrugskandidat. På en eller anden måde kan man sige det var godt han ikke så resultatet af stormen 1999 da det meste af ”Lunden” væltede omkuld. Arbejdet blev fortsat og det gik støt fremad med økonomien, men først i 1952 oversteg formuen aktiekapitalen.

I en gammel avis fra 1930 er fundet et hidtil ukendt skrift af N. Th. Iversen, der på en gang er en hyldest til først og fremmest Vøgaslund, dernæst en hyldest til de besøgende, Men i den sidste ende en advarsel og opfordring til publikum om at behandle stedet med respekt. Det kunne siges langt kortere, men N. Th. Iversen havde åbenbart også sans for lyrik, han forsøger tydeligvis ikke at fornærme nogen, men på den anden side skal man opføre sig ordentlig når man færdes i plantagen.

Vøgaslund 5 maj 1930 (Set i Vestkysten):
Titusindvis af Mennesker, Foreninger og Selskaber, besøger hvert år Vøgaslund, der uden sammenligning er Amtets mest interessante Sted, idet der findes en Plantesamling, Righoldig som kun få steder. Der er ikke just det man kalder naturskønt, der savnes Bakke og Dal, en Sø og en rislende Bæk. Men Vøgaslund rummer til gengæld noget ganske andet.

Vøgaslund har noget tilfældes med de gamle Ordsprog. I disse er der alt fra Oldtidsdage nedlagt et Fond af Livssandhed og Levevisdom, udtrykt i korte Fyndige sætninger, nem at huske som god at gemme. Men hvor forskellige disse Ordsprog end er, har de dog et tilfælles, De ligesom Driver Gæk med det dybere indhold de
gemmer, så det beror på enhver som tager Dem i sin Mund, hvad han får mest ud af, – Avner eller kerner – Til gengæld aabner de sig villig for hver, der gaar til dem for at lære af dem og kan ikke fatte deres fulde Indhold, saa faar man jo gerne det man kan evne. Her gælder Rimkronikkens Ord : Hver faar som han nemmer, saa ingen sker Fortræd.

Saaledes med Vøgaslund. Den rummer Rigdomme af forskellig Art og den aabner sig villig for de Mennesker, der gaar til den, for at nyde dens Rigdoms skønhed, eller for at lære af den. Det beror paa hvers Sjælelige Indstilling hvad han eller hun under et Besøg faar mest ud af – Avner eller Kerner – men hver faar vel det han kan nemme og saa er der jo ingen, der sker fortræd. De rent materielle Værdier, som Lunden rummer, kan maales i penge, men de sjælelige Værdier, som I Besøgende modtager i Lunden, kan ikke maales.

Titusinder af Besøgende forstaar det og giver deres Taknemmelighedsfølelse Udtryk, ved at vise Hensynsfuldhed mod Lunden og ved at underkaste sig Gæstfrihedens uskrevne Lov. Disse Besøgende byder vi Velkommen igen i den Stundende Sommer. Medens Lunden og Lundens mange venner, ikke vil føle sig fornærmede, om de besøgende der glemmer det, vælger sig et andet sted til Udflugt. Thi ønsker Folk at nyde Naturen paa Ejendom, der ikke er deres egen, synes det at være et billigt forlangende at stille til dem, at de i det mindste ikke bevirker Uorden eller Ødelæggelse.

At Blomstertyverier finder Sted for Tiden, mere end nogen Sinde, er noget for sig. Sligt bliver uden Skaansel anmeldt til Politiet.

N. Th. Iversen, Vejrup

I Det følgende ses en afskrift af vedtægterne for Vøgas-Lund Plantage den gang var det ”love” og de er vedtaget for Aktieselskabet Vejrup Plantage. Udstedt og vedtaget den 25 juni 1910.

§ 1 Selskabet er stiftet i året 1910 med det formål, at tilvejebringe en plantage (Lystanlæg) i nærheden af Vejrup by. Hertil har selskabet indkøbt et forhen til Th. Hansens gård hørende jordstykke, af areal ca. 20 td. land og beliggende nordøst for dennes gård. Selskabets navn er ”Vejrup Plantage” og medlem er enhver, der i aktieprotokollen er indtegnet for en eller flere aktier, når de på samme forfaldne indbetalinger er sket.

§ 2 Aktiernes størrelse er 25 kroner og bestyrelsen kan indtil videre modtage tegning af aktier samt er berettiget til at søge bortfaldne aktietegninger erstattede med nye. Aktiebeløbet indbetales til selskabets kasserer til forfaldstid, nemlig den 1 oktober hvert af årene 1911 1912 1913 og 1914 med en femtedel hver gang. For hver indbetaling udstedes interimskvittering.

§ 3 Hvad der til enhver tid lovlig kan fordres, er enhver aktionær pligtig til skadesløst at indbetale til selskabet i rette tid, da han ellers må betale6 pct. renter P.A fra forfaldstiden til betaling sker, foruden omkostninger ved de retslige skridt, som selskabet måtte foretage mod ham. I søgsmålstilfælde er han underkastet forlig og dom ved Holsted Forligskommission og Gørding-Malt Herreders Ting efter varsel som til Indenherredsmand.

§ 4 Når et tegnet aktiebeløb er fuldt indbetalt, meddeler bestyrelsen aktionæren et aktiebrev for beløbet. Transport af aktier meddeles skriftlig til formanden. Aktionæren hæfter ikke ud over det indskudte beløb, på dette punkt kan loven ikke ændres.

§ 5 Selskabet vælger en bestyrelse på 5 medlemmer, som varetager selskabets anliggender og indbyrdes deler forretningerne mellem sig. Bestyrelsen vælger af sin midte en formand, end næstformand og en kasserer. Hvert år afgår halvdelen af bestyrelsen, første gang den mindre halvdel, som denne gang udpeges ved lodtrækning. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen forestår selskabets økonomi og administration og har med disse Love og de ved generalforsamlingen vedtagne overslag og andre beslutninger fastsatte indskrænkninger, den udøvende myndighed.

§ 6 Generalforsamlingen, der afholdes i Plantagen hvert år i første halvdel af juni måned, har den øverste myndighed i alle selskabets anliggender. Indkaldelse hertil sker med mindst 8 dages varsel; men i øvrigt på den måde bestyrelsen i hvert enkelt tilfælde finder mest hensigtsmæssig. På generalforsamlingen foretages: 1) Beretning om virksomheden i det forløbne år, 2) Aflæggelse af regnskabet 3) Valg af bestyrelse og revisor 4) Forslag fra bestyrelsen 5) Forslag fra aktionærene 6) Eventuelt. Ekstraordinær generalforsamling afholdes så ofte bestyrelsen finder anledning dertil, eller når 10 aktionærer skriftligt begærer det og samtidigt opgiver forhandlingsemnet.

§ 7 På generalforsamlingen har hver aktionær én stemme uden hensyn til det antal aktier han ejer. Simpel stemmeflerhed er på generalforsamlingen afgørende i almindelighed. Ved alle valg fordres at de valgte har over halvdelen af de afgivne stemmer. Forandring i og tillæg til disse love, optagelse af andre lån end de der kan dækkes af tegnede, ikke forfaldne aktiebeløb, indkøb af nye arealer, salg og pantsætning af selskabets faste ejendom, samt selskabets opløsning, kan dog kun ske, når 2/3 af de stemmeberettige aktionærer er tilstede og de 2/3 af de tilstedeværende stemmer derfor. Er en sådan generalforsamling ikke beslutningsdygtig, indkaldes til en ny, der da er beslutningsdygtig, uden hensyn til de mødendes antal, men der kræves dog den førnævnte kvalificerede majoritet. I tilfælde at stemmelighed er afstemningspunktet forkastet.

§ 8 Kalenderåret er foreningens regnskabsår. Det afsluttende årsregskab afleveres senest 1 april til de af den ordinære generalforsamling valgte 2 revisorer, der inden den første maj tilbagesender det formanden med fornøden påtegning. Revisorerne vælges for to år ad gangen med afgang 1 hvert år. Første gang – i juni 1911 bestemmes det ved lodtrækning, hvem der skal fratræde, de kan genvælges.

§ 9 Over forhandlingerne, såvel på bestyrelsesmøderne, som på generalforsamlingen, føres en protokol, der underskrives af den tilstedeværende del af bestyrelsen. I tilfælde af stemmelighed i bestyrelsen, skal den beslutning anses for vedtaget, hvor formanden har erklæret sig.

§ 10 Plantagearealet skal underlægges Hedeselskabet og belægges med fredskovsforpligtigelse. Selskabets bestyrelse skal være bemyndiget til at udstede og lade den i så henseende fornødne deklaration thinglæse som hæftelse på plantagearealet.

§ 11 Vejrup skytteforening skal have øvelsesplads i plantagen imod at betale et årligt vederlag, hvis størrelse på hvert års generalforsamling, men som dog ikke må overstige 15 kroner. Eventuel skade, forårsaget under skydeøvelserne, da må foreningen erstatte selskabet.

Således vedtaget på den konstituerende generalforsamling den 25 juni 1910.

N. Th. Iversen A. Iversen L. Petersen J. Pedersen M. Lauridsen
Formand Næstformand Kasserer

(Med hensyn til den ”eventuelle skade” forårsaget af skytteforeningen, så vides det at man på et tidspunkt kom til at skyde en ko der gik på marken overfor skydebanen. Det vides dog ikke hvem der var så uheldig, eller hvem der kom til at betale.)

N. Th. Iversen var vist en hyggelig fyr og ville gerne være venner med folk. Ved et besøg hos Grethe Schmidt, Annexgården, hvor i øvrigt arealet til Vøgas-Lund Plantage blev købt fra, dukkede en bog op hvor N. Th. havde skrevet sit navn forrest i bogen. På spørgsmålet om hvordan det hang sammen, var svaret, jamen N. Th. kom da så tit og besøgte min bedstemor og på et tidspunkt havde han denne bog med titlen O. T. med, af H. C. Andersen fra 1902 og foran skrevet sit navn som en dedikation til min bedstemor.

Selv om der ikke findes så meget om landbrugskandidaten, så fremkommer der alligevel ting og sager der er værd at samle på og som er med til at stykke et billede sammen om et menneske der har haft stor betydning for Vejrup og omegen. Se også artikel i årbogen 2004 om N. Th. Iversen, af Sam H. Pedersen og Knud Sørensen 1983 Vøgas-Lund, En grøn plet.